Frequently Asked Questions / Ofte stillede spørgsmål til
Eline Svendsen:
Hvad koster
det at bruge dig som model?
Hvor i landet bor du?
Kan jeg booke dig som model selvom det foregår i
Jylland?
Er det muligt at se dig på nogle billeder
uden makeup?
Du ser meget forskellig ud på dine billeder -
hvilke ligner dig mest og er mest opdaterede?
Er dine billeder redigerede, retoucherede
eller lignende?
Står du også model for amatørfotografer?
Jeg er fotograf og mangler en model til mit
eget projekt. Er du interesseret?
Er du interesseret i at medvirke på billeder
beregnet til salg?
Er du interesseret i at stå model for en
kunstner/tegner/maler?
Er du interesseret i at stå model for mig, hvor du
kun får billeder som betaling (TFP)?
Vil du kun lave TFP med professionelle
fotografer?
Jeg er amatørfotograf og har desværre ikke råd
til at betale mine modeller. Vil du stadig arbejde med mig?
Hvor går din grænse ang. nøgenhed på billeder?
Hvorfor vil du godt lave nøgenbilleder,
men ikke vise kønsdele på billeder?
Jeg er i tvivl om præcis hvor din grænse går?
Er du villig til at lave nøgenbilleder som
overskrider dine grænser hvis dit ansigt og navn ikke bliver vist på billedet?
Har du noget imod at lave billeder som er lidt
erotiske?
Jeg er interesseret i at bruge dig til
nogle nøgenbilleder. Er det muligt at se nogle af dine nøgenbilleder?
Jeg er en ung pige som gerne vil være
model. Kan du hjælpe mig?
Jeg er blevet kontaktet af en fotograf. Hvordan
ved jeg at han er seriøs?
Jeg vil gerne være model. Kan du anbefale
et godt bureau?
Jeg vil gerne i kontakt med en dygtig
fotograf. Kan du anbefale en?
Hvem har lavet din hjemmeside?
Hvor ofte opdaterer du din
hjemmeside?
Hvorfor er du ikke med i et
modelbureau?
Er det muligt at købe et af dine billeder?
Hvad koster det at bruge dig som
model?
Det kommer an på antal timer og hvilken type billeder du vil bruge mig til.
Se evt. min prisliste her. Husk at
dækning af evt. transport kommer oveni. Hvis den opgave du skal bruge mig til,
giver mig meget eksponering (fx hvis billederne skal bruges til et blad eller en
reklame) er jeg muligvis interesseret selvom honoraret er lavere.
Hvor i landet bor du?
Jeg bor i København, men tager gerne imod bookinger fra hele landet og
udlandet.
Kan jeg booke dig som model
selvom det foregår i Jylland?
Selvfølgelig. Betalte jobs tager jeg imod, uanset
hvor du bor i landet, og jeg tager også gerne imod opgaver i udlandet – har fx lavet et par jobs for svenske fotografer. Blot skal du
betale min transport oveni mit honorar. Ved TFP foretrækker jeg at det foregår i
Københavnsområdet, men kan lave undtagelser hvis det er en fotograf jeg virkelig
gerne vil arbejde med.
Er det muligt at se dig på
nogle billeder uden makeup?
Ja. Hvis du inden en opgave foretrækker at se
modellen på et privatbillede uden makeup, så skriv til mig, så sender jeg et.
Du ser meget forskellig ud på
dine billeder - hvilke ligner dig mest og er mest opdaterede?
Mennesker forandrer sig hele tiden, det gælder også modeller. Jeg har fx
taget på siden jeg startede som model. Billederne i mit portfolio er imidlertid
alle fra EFTER jeg har taget på - så mit portfolio er opdateret og ligner mig.
Imidlertid er der ting som hele tiden er under forandring, så det er umuligt for
et portfolio at følge med - det gælder fx hår, negle og hud. Men under
mine mål står en beskrivelse af disse ting, og
både beskrivelserne og mine mål opdateres jævnligt. Derudover kan du kigge i mit
galleri med mine allernyeste billeder, som
også holdes opdateret. Billederne heri er mindre end 3 måneder gamle, og nogle
gange lægges et billede op få dage efter det er blevet taget. Der er altså en
god chance for at billederne i dette galleri ligner mig. Imidlertid bør du tage
højde for makeup, lyslægning, fotografens efterbehandling mm. Er du interesseret
i at vide noget helt bestemt, kan du altid kontakte mig og spørge. Ældre
billeder, som ikke ligner mig længere, kan ikke forefindes i mit portfolio, men
jeg bruger ind imellem mine ældre billeder til andre ting, og du kan støde på
dem i mit arkiv, under præsentation af
anbefalede fotografer samt
med jævne mellemrum i mine nyhedsmails,
fordi afvekslingen gør det mere interessant. Men vil du se opdaterede billeder,
der bedst muligt præsenterer modellen, kig i hendes portfolio.
Er dine billeder redigerede,
retoucherede eller lignende?
Ja, ind imellem. De fleste fotografer efterbehandler deres billeder, hvilket
gør resultatet flottere. Dette er jeg meget tilfreds med. Selv har jeg også
fjernet små urenheder i huden, og modermærker på nogle af billederne. Det er dog
meget begrænset hvor meget der er blevet lavet ved billederne, og med mindre der
åbenlyst er tale om et manipuleret billede, svarer mine billeder meget godt til
hvordan jeg ser ud i virkeligheden. Mht. at gøre en model smallere, tyndere
eller højere vha. efterbehandling, er det aldrig blevet anvendt på mine billeder
- i modsætning til på hvad fotografer ofte gør ved professionelle modellers
billeder.
Står du også model for
amatørfotografer?
Ja, jeg står gerne model for amatørfotografer og
hjælper gerne mindre erfarne fotografer med at få øvelse, men eftersom jeg er en
erfaren og efterspurgt model må også amatørfotografer være indstillet på at
betale honorar. Læs mere om mine tilbud til amatørfotografer
her.
Jeg er fotograf og mangler
en model til mit eget projekt. Er du interesseret?
Ja. Så længe du betaler honorar og billederne
ikke overskrider mine grænser for nøgenhed. Læs mine betingelser
her.
Er du interesseret i at medvirke på
billeder beregnet til salg?
Ja. Så længe de ikke overskrider mine grænser for
nøgenhed. Om mit honorar skal være et engangsbeløb eller procenter af salget,
kan vi lave nærmere aftale om.
Er du interesseret i at stå
model for en kunstner/tegner/maler?
Meget gerne. Men ligesom fotograferne må du være
indstillet på at betale honorar.
Er du interesseret i at stå model
for mig, hvor du kun får billeder som betaling (TFP)?
Hvis du kan give mig nogle billeder ud af det,
som er mindst lige så flotte som dem jeg i forvejen har i mit portfolio, og du
er villig til at bruge mine idéer også, så er jeg muligvis interesseret. Er du
ikke lige så dygtig/erfaren som de fotografer jeg har arbejdet med på mit
portfolio, vil jeg stadig gerne arbejde med dig, men så er du nødt til at betale
honorar. Det samme gælder hvis du kun er interesseret i at bruge dine egne
idéer. Jeg er først og fremmest interesseret i betalte jobs, og har allerede
mange kontakter til fotografer der kan levere de billeder jeg skal bruge, så med
mindre du har en stil som er helt imponerende, er sandsynligheden for at jeg er
interesseret i TFP desværre ikke så stor. Du kan læse mere om mine betingelser
for TFP her.
Vil du kun lave TFP med
professionelle fotografer?
Det er ikke afgørende om fotografen er uddannet
eller ej. Det er billederne jeg bedømmer ud fra. Amatørfotografer som tager
nogle virkelig imponerende billeder, laver jeg gerne TFP med. Omvendt er det
heller ikke alle professionelle fotografer jeg laver TFP med – også her kræver
det at billederne er bedre end dem jeg i forvejen har i mit portfolio.
Jeg er amatørfotograf og har
desværre ikke råd til at betale mine modeller. Vil du stadig arbejde med mig?
Det kommer an på dine billeder. Tager du nogle
usædvanlige flotte og imponerende billeder, som er mindst lige så gode som dem
jeg i forvejen har i mit portfolio, kan vi muligvis finde ud af noget. Er dette
ikke tilfældet, må jeg desværre sige nej, og i stedet anbefale at du kontakter
en nystartet model, som har brug for erfaring.
Hvor går din grænse ang. nøgenhed
på billeder?
Jeg laver gerne topløse billeder. Helt afklædte
billeder laver jeg kun, hvis kønsområdet ikke er synligt. Med kønsområdet menes
udover selve kønsorganerne også det trekantede område i skridtet hvor kvinder,
hvis ikke de barberede sig, normalt ville have kønsbehåring. Dvs. jeg laver ikke
den type billeder som i modelbranchen hedder ”full nude” eller ”playboy nude”
(hvor modellen ses forfra). Kønsområdet skal enten være tildækket, i skygge
eller ude af vinkel.
Hvorfor vil du godt lave
nøgenbilleder, men ikke vise kønsdele på billeder?
Fordi det er dér min personlige grænse går for,
hvad der er smukt og hvad der er vulgært. Andre har muligvis en anden holdning,
men hvis det er mig som skal være på billederne, er det min grænse som gælder.
Billeder som viser kønsdele ville jeg ikke kunne stå inde for, og jeg ville føle
at de gik alt for tæt på og udleverede mig. Jeg kunne så selvfølgelig vælge at
sætte min grænse ved topløs, men mange fotografer synes at en trussekant
”forstyrrer” et billede – gælder især ved kunstneriske billeder. Det har jeg
fuld forståelse for. Jeg har derfor valgt at sige, at jeg ikke har noget imod at
lave billeder hvor jeg ikke har trusser på, så længe billederne ikke viser
kønsområdet.
Jeg er i tvivl om præcis hvor din
grænse går?
Jeg laver ikke billeder hvor kønsområdet, dvs. revne og det område hvor der
normalt er kønsbehåring, ses. Heller ikke selvom der ikke zoomes ind på det,
eller selvom jeg skal stå med samlede ben. Hvis du stadig har svært ved at
vurdere hvor min grænse går, vil jeg anbefale at du kigger på de
nøgenbilleder jeg har i mit portfolio. Jeg
laver ikke billeder der viser mere end man kan se på disse billeder. Jeg kan
også sende dig nogle billeder der illustrerer hvor min grænse går.
Er du villig til at lave
nøgenbilleder som overskrider dine grænser hvis dit ansigt og navn ikke bliver
vist på billedet?
Nej. Jeg laver kun billeder som jeg kan stå inde
for.
Har du noget imod at lave
billeder som er lidt erotiske?
Det kommer an på
hvad der ligger i ordet ”erotiske”. Nogle mener at kunstneriske nøgenbilleder,
babe-billeder a la M! og topløse billeder, er erotiske. Disse typer af billeder
laver jeg gerne, så længe man ikke ser kønsområdet. Men hvis du med erotiske
mener pornografiske, er jeg ikke interesseret. Det samme gælder hvis billederne
viser kønsområdet, indikerer onani eller samleje, eller der er tale om
nøgenbilleder hvor andre personer medvirker
Jeg er interesseret i
at bruge dig til nogle nøgenbilleder. Er det muligt at se nogle af dine
nøgenbilleder?
Det kan jeg godt - se under mit
nude art portfolio. Der kan du også se
hvilken type nøgenbilleder jeg ikke har noget imod at lave, samt hvor meget jeg
viser på billeder. Jeg laver ikke billeder der viser mere end det du kan se på
billederne på mit nude art portfolio.
Jeg er en ung pige som
gerne vil være model. Kan du hjælpe mig?
Jeg driver ikke et modelbureau. Men jeg kan
hjælpe dig med nogle gode råd og henvise dig til nogle dygtige fotografer samt
steder hvor du kan oprette en modelprofil. Under menupunktet ”guide” vil der
snart komme forskellige artikler og
gode råd til modeller, ligesom der også er
anmeldelse af forskellige
modelsteder.
Jeg er blevet kontaktet af en
fotograf. Hvordan ved jeg at han er seriøs?
Er du i tvivl mht. en fotograf må du gerne
kontakte mig. Om han er seriøs eller ej, kan jeg selvfølgelig bedst vurdere hvis
det er en fotograf, jeg selv har arbejdet med. Har jeg ikke arbejdet med ham,
kan jeg muligvis stadig hjælpe dig med nogle råd om hvordan man skiller fårene
fra bukkene – selvom man ikke kan være 100% sikker.
Jeg vil gerne være
model. Kan du anbefale et godt bureau?
Muligvis. Nu har jeg ikke så meget erfaring med
de store bureauer, eftersom jeg ikke er høj nok til at komme ind. Men leder du
efter modelsteder på nettet hvor du kan oprette en profil, kan du læse om
stederne her.
Jeg vil gerne i
kontakt med en dygtig fotograf. Kan du anbefale en?
Ja. Læs evt. under
anbefalede fotografer. Hvis du kontakter mig og fortæller hvor i landet du bor, kan jeg
anbefale en i nærheden af dig.
Hvem har lavet din hjemmeside?
Siden er designet af Christian Have som kan
kontaktes på
cod3x@cod3x.dk – han tager gerne imod opgaver til en rimelig pris.
Jævnlige opdateringer laver jeg selv. Programmet der er brugt, er Frontpage.
Hvor ofte opdaterer
du din hjemmeside?
Flere gange ugentligt, da jeg synes det er vigtigt at en hjemmeside holdes
opdateret - det gør at den er frisk, dynamisk og aktuel, og jeg viser
fotograferne at jeg er under udvikling, har gang i nogle spændende ting - og at
jeg stadig er model. Eneste tidspunkter hvor min side ikke opdateres, er de par
gange om året hvor jeg er på ferie (som regel i Jylland og ca. en uge). Dette
vil dog altid fremgå af min news-side. Gode eksempler på hvor tit min hjemmeside
opdateres, er min news-side og min
præsentation af nyeste billeder.
Hvorfor er du ikke
med i et modelbureau?
De fleste modelbureauer har desværre et krav om
at man som model skal være mindst 1,73-1,74 for at komme ind, så jeg er ikke høj
nok. Men jeg har mange profiler på diverse netbureauer – se fx mine
anmeldelser af modelsteder.
Er det muligt at købe et af dine
billeder?
Måske. Skriv til
mig, så vil jeg tage kontakt til den fotograf som tog billedet.